Jeg gør lige lidt reklame for andre folks blogger: Marie og Thue er rejst med den Transsibiriske til Mongoliet og gennem hele Kina og er på vej et sted i Malaysien lige nu.... De har taget billeder og fortæller om turen på deres travellog:
Hej allesammen, Jette skriver en travellog om sit og Birgits besøg her hos mig. I kan læse den her.
Der er billeder af diverse ture... man skal klikke på journals for at se de enkelte beretninger.
God fornøjelse!
Hej allesammen
Saa er Galathea expeditionen's besøg overstaaet. De kom hertil i gaar morges. Jeg var nede på yacht klubben kl 7:30 for at tage imod 30 der havde meldt sig til en tur jeg havde strikket sammen til dem (med hele STRI's besøgs maskineri i ryggen selvfølgelig). General konsulen og Ambassadøren (som var fløjet ned fra Nicaragua) stod der ogsaa og ventede paa at hente kronprinsen som skulle fra Vædderen og ud til lufthavnen... hvor de saa skulle samle prins Henrik op og fragte ham ombord paa Vædderen.
Det hele blev naturligvis (det er jo Panama) en time forsinket, og til alle diplomat-notoriteternes fornærmelse besluttede kanal-autoriteten at min gruppe skulle sejles først i land... saa de kom til at vente en time mere end os i bragende solskin og fint tøj. - Vædderen lå forankret en 40 minutters sejlads fra land og kanalautoriteten fragtede folk frem og tilbage på små både.
Koos (prof. i zoologi ved KU) havde sendt en studerende (Henrik) herud bare for at underholde gruppen og diverse journalister der kommer på landsiden. Saa vi to ledte gruppen til Punta Culebra, vores lille marine udstillings ø der ligger bagved vores laboratorier. Der tog 4 af de faste forskere og en flok professionelle guider sig af dem et par timer og de fik set dovendyr, leguaner, fugle, delfiner (rent held at delfinerne lige kom forbi) og vores akvarier med fisk og koraller fra de to have der flankerer Panama.
Bagefter gav vi dem et par foredrag på dansk om hvad jeg laver og hvad Henrik laver.. og saa tog vi dem med ud og spise fisk paa en restaurant i nærheden, gav dem en halv time til at strække benene og købe souvenirs inden de skulle tilbage på deres skib igen kl 3:30... De var lidt umulige at holde styr paa, men det klappede altsammen i enden.
Det var en gruppe på 10 journalister og fotografer (som fistrede rundt og ikke hørte efter naturligvis) og saa 20 forskere og gymnasie elever... bl.a. dekanen for naturvidenskab ved KU som vi havde coordineret alting med.
Bagefter tog jeg med Henrik ud til den første sluse, hvor "den danske koloni" havde reserveret terrassen i restauranten saa vi kunne vifte med flag og vinke naar Vædderen sejlede forbi. Saa det gjorde vi - der blev vinket ivrigt tilbage, og folk med kikkerter diskuterede hvem der nu var prinsen... De endte med at blive enige om at det var ham i rød t-shirt.... Journalisten fra Jyllandspesten sad med ryggen til slusen og skrev sin artikel om hvordan skibet gik igennem mens alle andre stod og kikkede paa skibet, og hendes fotograf var eddikesur over at det nåede at blive mørkt inden Vædderen gik ind i slusen så han ikke kunne tage et ordentligt billede. Vi var dødtrætte og tog hjem i seng tidligt...
der står lidt om det her, her og her: og der er nogle billeder her. og noget lidt andet her
I morgen skal vi en tur i skoven med to journalister fra Jyllandspesten. I går snakkede vi især med dem fra Politiken... som ville have alting ordentligt forklaret - Jeg var ret imponeret over hvor meget de ville vide og fotografere.. men de vidste ikke om redaktøren ville have en historie om os eller om kanalen.. Så det får vi se. Berlingske folkene snakkede osse lidt med os og tog en masse billeder, men de saa ud som om det var alt for varmt til at koncentrere sig... saa det bliver nok ikke til noget.
Naa, det var verdensnyhederne herfra,
Drude
Velkommen til min danske vox blog.
Nu har jeg lavet en særskildt blog på dansk, så man ikke behøver logge sig ind for at kunne se mine Danske sider... og de engelsktalende ikke behøver blive traumatiserede over at rende på et underligt fremmedsprog. Den Engelsktalende blog fortsætter som altid på http://drude.vox.com
Lad mig lige vise lidt rundt her paa bloggen.
Det her er hovedsiden, med hvad jeg nu skriver og de billeder jeg saetter ind i texten. Derudover kan I gaa direkte ind paa photo siden (se ude til hoejre ->) og bare kikke photos, eller video siden (lidt laengere nede ude til hoejre) for at se videoerne. Der er en lille forklarings tekst til hvert photo paa photosiden og videosiden, som ikke kommer med under billedet paa hovedsiden. Der kan osse vaere photos som jeg har uploaded men ikke brugt til noget...
Man kan lægge kommentarer både på mine indlæg og på individuelle billeder og video'er, men man skal logge ind for at kunne gøre det. De arbejder så vidt vides på at lave en funktion så gæster kan kommentere osse.
Efter photos (nedad) finder i Neighborhood.. når I selv får sat jeres vox op (for det gør I vel) så kommer jeres billede til at være der. Neighborhood'et er til hurtigt at se om dem man kender har skrevet noget de sidste par dage - prøv at trykke paa "explore neighborhood". Det er så videre inddelt i venner og familie. D.v.s. enhver kan vaere nabo, men man kan beslutte at nogen ting vil man kun vise enten venner eller familie eller begge dele.... så det.
Under neighborhood kommer tags. Hvert billede og hver post kan man hæfte en "tag" ved. Det er lissom keywords som man kan bruge til at fiske de ting ud man er interesseret i. Hvis for exempel man var interesseret i kattene, saa vil "katte" fiske alt ud hvad der har med kattene at gøre... hvis altså jeg har husket at sætte tag'en på - både indlæg, billeder, videoer osv. Ordene bliver tykkere og tykkere jo flere gange de er blevet brugt. Så 'katte' bliver sikkert et af de tykkeste... prøv at trykke på det.
Under tags'ene kommer de sidste nye kommentarer (saa man kan se om nogen har sagt noget om noget for nylig)
og derunder kommer videoerne og arkivet.
Saa skulle vi være nået rundt, mere eller mindre...
Jeg håber I lægger en kommentar,
knus,
Drude
on Urracá med sutteflaske